Om MSK

MSKonsulent er Morten Sand Knudsen, som har arbejdet med ledelsesudvikling hele sin karriere. Min faglige baggrund er Cand. Mag. i Samfundsfag og Historie, samt en proceskonsulentuddannelse fra Attractor. Det er gennem erfaringer med konkrete opgaver, at den tunge viden om ledelse og forandring er kommet. Dette giver mig en bred baggrund for at kunne rumme de fleste udfordringer, som opstår.

Før jeg startede som selvstændig, var jeg HR-konsulent og var med til at fusionere Amager Hospital og Hvidovre Hospital fra 2007-2010. Det var her, jeg fandt ud af, at alle planer er bedst på papir, men det er, når de møder virkeligheden, at forskellen for alvor sker. At hjælpe ledere med at få dagligdagen til at hænge sammen, samtidigt med at strukturen omkring dem skiftede hurtigere end de selv kunne være med til, er afgørende for mine evner til at støtte ledere i dag. Jeg har også være HR-konsulent i Fredensborg Kommune med tilfredshedsmålinger, lederforløb, uddannelsesforløb og alle de øvrige ting, som ligger i den funktion.

Organisationsudvikling i Grønland for Nukissiorfiit, som er landets energiselskab med udvikling af direktion, distriktschefer og afdelingschefer har været en af de mest gennemgribende forandringer, jeg har bistået med.  Det har involveret at jeg har rejst rundt og besøgt alle 6 distrikter og kender derfor hver chefs udfordringer, ved at have stået der sammen med dem. Min tilgang om at arbejdet skal være konkret og give mening for den enkelte er dette et godt udtryk for, for efter jeg havde besøgt dem, var både mit samarbejde, men også deres eget, endnu stærkere.

Kontakt mig for mere på mail.